Tekniske beregninger kan være komplekse og vanskelige at forstå. Ingeniørberegninger udføres for at bestemme en bygnings styrke og stabilitet. Ingeniørberegninger bestemmer, hvor meget vægt der vil blive lagt på en bygning, f.eks. hvis man fjerner en skillevæg, skal man beregne, om resten af konstruktionen stadig kan holde – og hvis ikke, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at styrke den. Ingeniørberegninger omfatter også strukturelle analyser, som foretages for at foretage en teknisk analyse af eksisterende konstruktioner eller produkter med henblik på at forudsige deres bæreevne.
Fundamentet på en bygning er den vigtigste del
Fundamentet på en bygning er den vigtigste del af konstruktionen – det er vigtigt at sikre, at fundamentet er stærkt nok til at bære bygningens vægt.
En bygnings fundament skal kunne modstå både lodrette og laterale belastninger. De laterale belastninger er forårsaget af vind eller jordskælv, mens den vertikale belastning er bygningens egen vægt. Fundamentet skal også kunne modstå jordtryk og væltningsmoment. Jordtryk opstår, når jorden trykker mod fundamentet, mens væltningsmomentet skyldes vind eller jordskælv og kan få en bygning til at vælte.
Den mest almindelige type fundament, der anvendes i bygninger, er en betonplade på jorden. Denne type fundament består af en tyk betonplade, der hviler direkte oven på jorden. Betonpladen giver et stærkt fundament, der kan modstå både lodrette og laterale belastninger.
Andre typer af fundamenter omfatter:
– Andre typer af fundamenter: Pier- og bjælkefundamenter: Denne type fundament består af en række betonpiller eller søjler, der støtter en træbjælke. Bjælken bærer så bygningens vægt. Denne type fundament er almindelig i landområder, hvor jorden ikke er stabil nok til at bære en betonplade.
– Raftfundament: Et flådefundament ligner et pladefundament, men det er tykkere og strækker sig ud over bygningens vægge. Denne type fundament er almindeligt forekommende i områder med ustabil jordbund.
En bygnings stabilitet afhænger af dens form og af, hvordan den er bygget
En bygnings stabilitet afhænger af dens form og den måde, den er bygget på. En høj, smal bygning med flere etager vil være mindre stabil end et bredt hus i én etage.
Hvis du ser på tværsnittet af forskellige bygninger, er de normalt ikke runde – det skyldes, at runde former let kan vælte. Bygninger, der ikke har rette vinkler (f.eks. L- eller U-formede huse), har også tendens til at have flere problemer med stabiliteten, da disse strukturer relativt let kan vride sig rundt om sig selv under belastning
For at forbedre stabiliteten anvender ingeniører ofte stålarmering i betonkonstruktionen. Ved at tilføje net eller stænger til betonen, mens den tørrer ud, tilføjer ingeniører styrke, som forhindrer bevægelse, når konstruktionen er færdigbygget.
