Desværre havde jeg brug for syge transport til sygehuset den anden dag. Det var ikke noget akut, men stadig alvorligt nok til at jeg ikke kunne transportere mig selv, eller komme ind i en bil.
Jeg blev hentet af nogle utroligt søde reddere i en liggende sygetransport.
Min sygdom
Jeg er desværre en af dem, som lider af knogleskørhed. Det betyder i bund og grund at mine knogler er mere skrøbelige og ikke kan tåle den samme belastning, som andre mennesker kan holde til. Jeg var så, så uheldig at jeg faldt den anden dag og slog min arm. Det viste så senere at jeg havde brækket den ene knogle i min underarm.
De sødeste reddere
Jeg ringede egentligt til 112 fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers kunne gøre. Her fik jeg fat i en sød dame, og fik hende forklaret situationen. Vi blev dog ret hurtigt enige om at jeg ikke behøvede en ambulance, men at jeg bare skulle transporteres til skadestuen på en måde.
Hun sendte så, hvad hun kaldte en liggende sygetransport, som egentligt bare er en ambulance uden alt det akut udstyr. De 2 mænd der kom og hentede mig, var så søde og forstående. Jeg tror slet ikke at de forstår hvor meget de egentligt gjorde for mig. Det er primært på grund af dem at jeg skriver dette indlæg. Tak til jer to der hentede mig den dag <3
Andet fra Kategorien “Sundhed og velvære”: Se vores indlæg om Akupunktur i København her
Hvad er liggende sygetransport
En liggende sygetransport, er egentligt et dumt navn. Det er sådan set bare en sygetransport, hvor man kun kan ligge ned, og på den måde differentiere den sig fra en almindelig taxa. Så er der også professionelle reddere med i bilen, som der er i en ambulance. Der mangler dog alt det udstyr, som der er i en ambulance. På den måde kan de ikke redde liv, som de kan i en ambulance, men de har et nød situations kit. I akutkufferten, som de kalder den, er der blandt andet ilt og en hjertestarter, hvis der imod forventning skulle opstå akut problemer.
Den søde mand som jeg snakkede med, fortalte mig at de faktisk henter folk i hele europa. så hvis man kommer til skade på sin ferie, kan man blive hentet hjem af en liggende sygetransport.